Som nogle måske ved, så har jeg en uendelig svaghed overfor livefodbold på stadions rundt omkring i landet og når man siger livefodbold, så bliver man også nødt til at sige Menu 1 og Menu 2.
Nu har jeg jo desværre aldrig været vild til noget som helst udover computerspil, men ifølge min matematiklære, så har ham Pythagoras vist nok engang i en brænder udtalt sig at følgende er tilfældet: a^2 = b^2 + c^2 – 2bcCOSa, hvor A er vinklen mellem ølteltet og havegrillen.
Dette kan i oversat betydning enormt nemt bruges til at måle forholdene på stadions. Sagt på menneskesprog, så siger Pythagoras:
Og eftersom at jeg hverken fik menu 1 eller menu 2 på SAS Arena, grundet en tilfældige masse omstændigheder så som kø, mere kø, mest kø og for få pøllehuse(!!!!)? Så må turen ikke betegnes som værende en succes. Det skal lige nævnes, parkeringsforholdene deroppe var ganske fine, bortset fra den enorme kø ud til motorvejen. Visse bilister valgt også af ukendte grunde at forsøge at klemme en bil på størrelse med rundetårn ind mellem 2 træer, efter at have passeret 60 meter mudderpøl, med det resultat at bilen sad fast i mudderet.
Dog skal det hele ikke være klynk eftersom der i Arnborg ligger en Shell tank. Dette er ikke en almindelige Shelltank, det er en Shelltank med indbygget caféteria, hvor butikken og caféteriaet går ud i 1 (!!!). Dagens ret den 26-3/08 bestod af Skinkeschnitzel med kartofler, bernaisesovs og salat. I kraft af jeg er en lettere mægtig størrelse med en døders kampvægt på 60*2, så har jeg gennem tiden smagt min vej frem forskellige steder rundt omkring, så det var med en forventning om at butikken var VILD nok og duften af friture i den grad var til stede. Duften var selvfølgelig i top og lynhurtigt blev butikken og caféteriaet scannet for andre gæster, så der kunne skabes et overblik om, hvilken jargon og dialekt, der bør aktiveres for ikke at falde for meget udenfor mængden. Der taltes jysk i caféteriaet og standardkunden var en 300 pund tung trucker, så alt var fryd og gammen. En dagens menu blev bestilt og til den uhyre rimelige pris af 50,- INCL. KAFFE! Så må det siges at være et røverkøb ikke set siden gær kunne købes til 50 øre eller man brugte udtrykket: “Hov, der lå sjørme en daaler.. “
Maden bestod af friturestegt schnitzel med en tyk nærmest rasplaminering, friturestegte kartofler der var nogenlunde og en sovs, der var så tyk, så selv den mest slagkraftige bedstemor må melde sig på banen og sige: “Den skal vidst lige have en sjat vand..” Salaten derimod var den virkelige topscorer. Den bestod af friskskåret kinakål, med intet mindre end 2(!) stykker tomat, agurk og løg – og en eller anden mystisk dressing, der smagte sært.
Imens dette pragtfulde måltid blev indtaget var der en stille talen og hvisken i hjørnerne blandt de opmødte chauffører og inden etablissementet blev forladt, blev der endda tilbudt at læse dagens avis fra en af de andre gæster.
![]()
![]()
![]()
![]()
ud af 6 mulige Scanialastbiler er givet. Det ville have fået 6, hvis det var en ægte kromutter, der havde serveret maden for mig og selvom servitricen var vældig flink og mægtig, så går den ikke!
Stedet kan findes på:
Shell Arnborg
Skjernvej 2
Arnborg
7400 Herning
P.S. Danmark stank ikke fuldstændig uhæmmet, men der blev stadig tørt konstateret: “Så taber de da i det mindste ikke 0-6)
wolla habibi.
Det ser jo ganske interessant ud med den blog her ^^
Skal det kun handle om mad og fussball? o.O
Nej nej, selvfølgelig ikke
– Det skal handle om alt muligt. Hvad der lige falder ind